En stilling som overlæge i intern medicin: reumatologi ved Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg er ledig til besættelse pr. 1. april 2012 eller efter aftale.Diagnostisk Center
Overordnet er Diagnostiske Center karakteriseret ved:
- Særdeles godt kollegialt miljø
- Samling af alle 9 medicinske specialer og radiologi under samme ledelse
- Stort klinisk arbejdspres
- Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
- Høj (tvær)faglighed
- Prioriteret forskningsmiljø (fortrinsvis) omkring kliniske problemstillinger
Diagnostisk Center er bygget på sammenslutningen af det medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet. Endvidere er et Livstilscenter og terapeuterne (fys og ergo) en del af Diagnostiske Center. Region Midtjylland har besluttet at centralisere udredningen af ”okkult cancer” i Diagnostisk Center.
Diagnostisk Center modtager elektive og akutte visiterede medicinske patienter inden for næsten alle områder af det medicinske speciale, og afdelingen har alle de medicinske specialer repræsenteret: kardiologi, reumatologi, endokrinologi, lungemedicin, gastroenterologi inkl. hepatologi, infektionsmedicin, hæmatologi, nefrologi, arbejdsmedicin, onkologi samt etableret et geriatrisk Shared Care Team (bestående af læge, sygeplejersker og terapeuter).
Der gennemføres mere end 40.000 ambulante, medicinske besøg årligt.
Diagnostisk Center har 3 sengeafsnit med i alt 61 senge:
- Afsnit M1, hovedsageligt kardiologi, nefrologi og Medicinsk Visitationsafsnit
- Afsnit M2, hovedsageligt gastroenterologi, hepatologi, infektionsmedicin, hæmatologi og endokrinologi
- Afsnit M3, hovedsageligt lungemedicin og reumatologi
Den reumatologiske funktion er kendetegnet ved et velfungerede og udviklingsminded reumatologisk team med 13 reumatologiske overlæger, 6 H-læger og et team af tilknyttede reumatologiske sygeplejersker, der har selvstændige ambulatorier og som kan lave ultralydvejledte ledinjektioner. Herudover indeholder funktionen:
- Tidlig Artritklinik med comorbiditetsudredning (i 2011 blev diagnosen RA stillet > 200 gange)
- Ultralydambulatorier
- Artritis uricaklinik med comorbiditetsudredning
- Regionalt tværfagligt rygcenter bestaående af en kirurgisk, medicinsk og forskningsenhed
- Idrætsklinik i samarbejde med ortopædkirurgerne
- En betydelig forsknings- og uddannelsesaktivitet, hvor der er opbygget et forskningsmiljø med mere end 10 Phd-studerende i afdelingen.
Der er undervisning af medicinstuderende, KBU-læger, introduktionslæger og læger ansat i hoveduddannelser inden for kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, gastroenterologi, geriatri, reumatologi og almen praksis.
På Medicinsk Afdeling er der mellemvagt i tilstedeværelsesvagt samt et for- og bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt med efterfølgende tilkaldevagt fra hjemmet. Der er endvidere et døgndækket kardiologisk vagtlag med tilkald (30 min) og en overlæge i bagbagvagt, hvis bagvagten ikke er speciallæge.
LedelsesforholdDiagnostisk Center ledes af to ledende overlæger og en oversygeplejerske.
Om stillingen
Overlægen har mulighed for at indgår i bagvagtslaget (tilkaldevagt fra hjemmet) med vagt hver 14. dag.
Overlægen vil indgå i afdelingens reumatologiske team med mulighed for at varetage og udvikle nogle af de funktioner, der har speciel interesse.
Overlægen vil i tillæg til de kliniske og forskningsrelaterede opgaver indgå i ledelsesopgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen.
Det forventes, at overlægen, i lighed med alle de øvrige overlæger på afdelingen, gennemgår vejlederuddannelsen og der er mulighed for at deltage i ledelseskurser.
2 af de 13 reumatologiske overlæger i Diagnostisk Center har fast funktion i Viborg 4 dage om ugen. Da Diagnostisk Center har det faglige ansvar for reumatologien på akuthospitalerne i Viborg og Holstebro, kan der i perioder, hvor der ikke kan skaffes ansøgere til de stillinger, der har funktion på akutsygehusene, etableres udedage 2 dage om ugen (disse udedage fordeles mellem Diagnostisk Centers reumatologer).
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: reumatologi.
Der lægges vægt på høj faglig ekspertise, initiativ, lyst til tværfagligt samarbejde, uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale, loyalitet og vilje til at uddelegere ansvar. Endvidere vægtes evnen til socialt at indgå i afdelingens lægeteam meget højt.
Det forventes, at ansøgeren mestrer dialogen med brugere, samarbejdspartnere og kolleger. Der vil tillige blive lagt vægt på, at ansøgerne har evner samt interesse for at arbejde for hospitalets/afdelingens mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.
Afdelingen kan tilbyde et ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter, såvel nationalt som internationalt i form af møder og kurser.
Om hospitalsenheden
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og har ca. 4.400 ansatte, samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler i midt”™en danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Regionshospitalet Viborg har fået regeringens og regionsrådets endelige tilsagn om udbygning til 1,15 mia. kr. og er allerede i gang med en byggeplan for de kommende ca. 7 år.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for overenskomstansatte overlæger, herunder reglerne for ny løn.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stilling og afdeling kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ulrich Fredberg, tlf. 8722 2370 eller cheflæge Christian Møller-Nielsen, tlf. 7844 1003.
Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan hentes ved at følge .
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest
mandag den 5. marts 2012 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland. Hent skemaet .
Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 26. marts 2012.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”søg job” vedhæft din ansøgning, dokumentation for uddannelse mv.
Ansøgningsfrist:
05/03/12
Tiltrædelse:
01/04/12
Arbejdssted:
Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Variende arbejdstider
Kontaktperson:
Ulrich Fredberg
Telefon:Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive består af Regionshospitalet Viborg, Skive og Hospitalsenheden Silkeborg (Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter. De to hospitaler fusionerede til en fælles hospitalsenhed med fælles ledelse den 1. april 2011.Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrec.no